05.06.2011

OK, nu valgte jeg helt imod mine principper at bruge min blog til at brokke mig her den anden dag. Så det vil jeg nu rette lidt op på igen.
Jeg valgte nemlig igår at tage ind til byfest, igen, denne gang dog sammen med min veninde Ida. Og det kommer jeg nok aldrig til at fortryde! Det var den BEDSTE bytur, nogensinde i mit liv.
Det hele startede mig at vi fik os et par øl med en bekendt, som hedder Camilla, og så kørte det ellers bare det hele. Hen ad aftenen mødte vi flere vi kendte og tog en sludder med dem, men endte til sidst op i super humør i danseteltet, bare Ida og jeg.
Da festen lukkede ned kl. 03.00 blev vi enige om at nej, vi skulle ikke hjem endnu, så sammen med en flok vi havde mødt, tog vi videre i byen og dansede til det begyndte at lysne. Ida ringede så efter sin mor og tog hjem, og jeg blev i byen og splittede til en taxa med en gammel bekendt, Louise.
Men da vi nåede til der i nærheden af hvor at jeg bor, kunne jeg ikke få mig selv til at vække min mor ved at ringe til hende, så jeg tog istedet hjem til en ven der bor tæt på. Da skal det lige siges at klokken var næsten 06.00. Jeg sov så hos ham og tog hjem ved middagstid idag, ikke engang med vilde tømmermænd og er nok først ved at være ædru nu her.

Så jeg skal så meget oftere i byen, har jeg besluttet mig for, for dette skal gerne gentages, med gratis drinks, dans til "Københavns Brunette" og "Flyvere I Natten" og højt humør hele natten. Så natteliv, tag dig i agt, Annemette er ikke til at standse!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar