28.03.2011

Dette indlæg vil nok være en smule anderledes end de fleste af mine indlæg, da jeg har tænkt mig at kaste mig ud i noget som for mig er meget personligt, grænseoverskridende og svært.
Jeg har tænkt mig lige at nævne et par navne på mennesker, som har en stor betydning for mig og som gør mig til den som jeg gerne vil være. Jeg vil dog kun nævne dem som virkelig er inde på livet af mig, udover dem har jeg mange bekendte som gør mit liv bedre, men ingen er som dem der bliver nævnt her. Rækkefølgen er tilfældig, for disse kan slet ikke sammenlignes.

Julie: Du får mig til at føle at jeg ejer hele verden og at jeg er den heldigste person på jordens overflade. Du forstår mig altid, og bliver ikke sur på mig, når jeg er åndssvag at høre på. Du opmuntrer mig, støtter mig og giver mig en boblende fornemmelse i maven, der giver mig lyst til at holde dig tæt ind til mig. Jeg kan ikke beskrive hvad jeg ville gennemgå for din skyld og for at gøre dig glad. Du er det bedste jeg kan ønske mig, og du vil aldrig kunne erstattes. Verden dejligste dig. *hjerte*

Simon: Du er min bedsteven, og jeg ved slet ikke hvor at jeg ville være hvis jeg ikke havde dig. Du har været der for mig gennem ild og vand i længere tid end nogen anden af mine drengevenner, du bakker mig op og holder af mig uanset hvor dum at jeg er. Du kan få mig til at slappe af og grine, selv når jeg bestemt ikke har lyst. Jeg elsker dig for den du er og for de vi har.

Aida: Du er min nærmeste URL veninde og det har du været i knap et år. Jeg kan fortælle alt til dig, da jeg ved at du ikke dømmer mig som andre gør. Jeg kan grine med dig, græde mig dig og bare té mig åndssvagt når det er det som at der er behov for, for du accepterer mig og er der for mig, selv på de mest latterlige tidspunkter af døgnet. Og så er du herlig til at lave videoer. Jeg beundrer dig for at være den du er og holder mere af dig end du aner.

Mette: Du har igennem utallige år været min bedste veninde og jeg ved slet ikke hvordan mit liv ville have været uden dig i det. Du er en kæmpe del af mig, kender mig ud og ind og kan altid få mig i godt humør. Din humor er ligeså dårlig som min egen og din evige energi og glæde kan ikke andet end at smitte. Vores venskab har overlevet de vildeste ting og jeg håber at du vil være min bedsteveninde i tusind år endnu.

Ida: Det var nærmest et tilfælde at vi mødtes og dengang havde jeg ikke i min vildeste fantasi troet at du ville blive en så nær veninde. Du er den som oftest har holdt om mig når jeg var ked af livet og havde lyst til at opgive, den som gav mig håbet tilbage. Dette år har været det største savn som at jeg har oplevet og jeg venter utålmodigt på din hjemkomst, for aldrig har jeg savnet nogen, som jeg savner dig. Du mangler i mit liv, min pige, jeg venter på dig i Sønderjylland.

Take Care.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar