28.11.2010

Igår drak jeg alkohol igen for første gang i meget lang tid. For første gang i år faktisk. Jeg havde indtil for få timer siden været ædru i 330 dage. Det er 7920 timer, også svarende til 475200 minutter. Det er egentlig ret lang tid. Og så i løbet af få timer blev det hele bare nulstillet. Den allerførste slurk alkohol spolerede min længerevarende ædru tilstand. Så lige nu er det 19 timer og 45 minutter siden jeg sidst drak alkohol, hvilket lyder lidt plat.
Men hvis jeg skal være ærlig, rager det mig ikke en høstblomst, for jeg havde virkelig en vidunderlig aften. Der er ikke mange mennesker som bare accepterer én, trods fejl og mangler.

Men jeg kender nogen der gør. De 3 mennesker, som jeg tilbragte min tid med igår og i nat, har virkelig givet mig noget helt særligt. Det er egentlig ikke nogen jeg har snakket særligt meget med før i tiden, men på meget kort tid er de kommet til at betyde rigtig meget for mig. Det her lyder lidt som en eller anden opblæst kærlighedserklæring, men det er det egentlig ikke. Det er bare noget jeg er nødt til at skrive. Det er med vilje at ingen navne bliver nævnt, ingen detaljer eller noget, det er bare helt neutralt, da jeg er ret sikker på at de 3 personer udemærket selv ved hvem de er.

Igår aftes følte jeg mig mere accepteret end jeg længe har gjort. Jeg følte virkelig at jeg var sammen med mennesker der holdt af mig og ville mig det bedste. Jeg følte mig levende, selv før vi startede med at indtage nogen former for alkohol.

Noget helt andet er at det i dag er den første søndag i advent. Jeg sidder i køkkenet med min computer og skriver dette, alt imens min mor står og varmer glögg. Hun har her i formiddag hængt det første julepynt op i stuen og hørt de første julesange med Celine Dion.
Glöggen i gryden får en duft af julestemning til at sprede sig i huset, det kan jeg godt lide. Udenfor daler en pulverhvid sne langsomt ned fra himlen i tunge fnug og mine far står ude i kulden og er ved at sætte elektriske lyskæder på de største af træerne i haven. Dette er en typisk start på julehyggen i min familie.

Og udover den gode stemning og de dejlige mennesker jeg har omkring mig, er der endnu en ting der føles helt speciel. Jeg har denne her boblende fornemmelse i maven, let til smil og bare et humør der ligger helt oppe i skyerne. Der er en person der giver mig sommerfugle i maven og farve i kinderne for tiden. Jeg kan mærke det i brystkassen når jeg skriver dette, mine hænder dirrer og jeg smiler for alle pengene. Ja, jeg er måske forelsket. Jeg ved det ikke, men jeg har en idé om det.


Så glædelig første advent allesammen, take care.
Ps. - jeg har tænkt mig at prøve at sørge for at blogge hver dag i december.

25.10.2010

She looks around,
there's snowflakes on the ground.

Here comes another lonely winter.

22.10.2010

OK, today I will post my blog in English just for fun. Or no, it's not just for fun. Actually it's because I like writing in English, it sounds better, describes better and is just better for poetry than Danish is. Even though this is not poetry but just random stuff that's on my mind.

Today has been a grey, boring monday with rain, wind and nothing else than coldness. But even though it's such a bad wetter I've been fine today. I've laughed a lot actually, more than I'm used to do.

But when you are walking down the streets in my city you can feel than Cristmas in slightly getting closer and closer. The smell of roasted almonds, all the things with reindeers, snowflakes and Santa Claus on it and all the happy people walking around in the twilight. I'm always saying that I don't like Christmas and today I just noticed that I actually like Christmas time in December, I just don't like Christmas eve. I like baking cookies, singing Christmas songs and buying presents for my friends and family. I just don't like when it all gets too fake and plastic. I hate that Christmas now a day is all about getting as many presents as possible, eating candy all the time and stressing around to be ready for christmas eve. If I could choose we would have December where you could prepare a Christmas, eating great foods, give and have presents and then when it became the 23th of December it would just skip one day and become the 25th of December. Then Christmas is over, no stress, no plastic, nothing but having great times with the people you love.

So yes I like Christmas IN DECEMBER, but I hate Christmas eve.
Please don't make or buy any presents for me, I hate recieving present too.

Take Care.

21.10.2010

Først vil jeg lige sige at jeg intet har lavet i dag. Jeg har holdt "se Harry Potter film i nattøj, med morgenhår og varme sokker i sengen-dag" med mig selv, og det har faktisk været ganske afslappende hvis der skulle være opstået nogen tvivl.
Ja, så kan jeg lige lalle noget unyttig viden af, som jeg udelukkende ved fordi at jeg mangler andet at fordrive min tid med. Jeg ved nemlig at det i aften bliver fuldmåne, ja nemlig, fuldmåne. Så dermed ved jeg også at det nok bliver bidende koldt, så jeg tror bare at jeg fortsætter dagen i sengen!

Idag har det egentlig ikke rigtig været lyst, det har bare været gråt. Normalt kan jeg godt lide grå, men når det er 24 timer i træk, kan det godt blive lidt for ensformigt og ja, gråt. Og så regner det, skyerne bliver ved med at lade vandet sive i tykke stråler ned over landet.
Men trods det, er det en god dag og den blev netop bedre da min betænksomme mor, kom med en kop dampende varm kop grøn te med mango, hvilket faktisk er min favorit.

21. november, gisp. Det er faktisk snart december, faretruende snart december og jeg er ikke helt klar til jul endnu. Alt det glitter, vatskæg og gran er bare lidt for meget til mig. Men jeg ved at julen i år vil blive helt ekstraordinær hjemme hos mig i år, da min mor vil slippe tøjlerne helt, da vi skal have en gæst, min tante Roan fra Filipinerne, som aldrig har oplevet en rigtig dansk jul før. Så nu må vi jo se om hun stadig vil være en del af familien d. 25 december.
Men med henblik på den kommende juletid, så er det jo nok hverken glitteret eller gran der går mig på, det er nok mere helt koncepten at det hele er blevet så plastisk. Alt handler bare om at stoppe kalorierig mad i hovedet, få tonsvis af gaver og smække blinkende rensdyr og julemænd op i forhaven eller på taget. Man skal købe tonsvis af slik og nissehuer, fordi at det idag, er det julen mest handler om.

Når jeg bliver voksen, flytter for mig selv og får børn, så skal julen blive skruet nogen år tilbage. Ingen overdådige måltider hele december, lære at købe små, men personlige gaver istedet for endnu et dyrt barbieslot fra Toys'R'us. Der skal ligges fokus i hyggen, samværet med familie og venner og i ordet nydelse. Ja, jeg tror at mine børn skal have en advents/pakke kalender, men det bliver ikke som alle dem der er nu til dags hvor det bare er junk det hele. Det bliver personligt og hyggeligt.

Nå, men i det mindste sender de da "Pyrus - Alletiders Eventyr" i år på TV2, så jeg ved da hvad jeg skal lave ca. hver eneste dag klokken 20.00.
Puha, jeg tog lige mig selv i at blogge om julen, her d. 21. november, det er da for galt.

Nå, men der kommer garanteret mere juleglitter og gaveræs senere i bloggen, men nu skal jeg videre i mine Harry Potter film.

Take care.

16.11.2010

Jeg har i den sidste tid fået set alt for meget Harry Potter. Ja, jeg har siden jeg var 6 år gammel været en stor fan, læst bøgerne, set filmene, hængt plakaterne op på væggen og så videre, men nu er det gået helt galt. Her igår satte jeg mig til at se Harry Potter og Fønixordenen for 3 gang i løbet af de sidste 7 dages tid og mens jeg sad og så den, var jeg nærmest i en slags trance, som jeg slet ikke kunne rives ud af. Jeg sad og levede mig ind i filmen, som var jeg en ekstra karakter i historien. Og da filmen så var slut, sad jeg lidt og tænkte, lige indtil at jeg gav mig til at græde over at det hele er fiktivt. Jeg græd fordi at jeg med min fornuft ved at jeg aldrig kommer ind på Hogwarts, at jeg ikke møder en heks eller troldmand i mit liv, eller bare fordi at det hele ville være så meget mere fedt hvis jeg var i den verden i virkeligheden, selvom den ikke findes.

Og siden det skete, har jeg gået rundt helt ved siden af mig selv. Da jeg sad ved skrivebordet ude på mit arbejde, så jeg og savnede, JA savnede, Harry Potter karaktererne, deres stemmer og magien. Jeg følte mig helt alene når de ikke var der. Da det gik op for mig at jeg sad og savnede nogle personligheder der er fiktive, blev jeg først rigtig klar over at det vist er ved at blive lidt for ekstremt, min kærlighed til Harry Potter altså.

Jeg har derfor tænkt på om jeg mon skal trappe lidt ned, sådan stille og roligt, om jeg skal tage en kold tyrker eller bare fortsætte mit næsten narkotiske misbrug af J.K Rowlings elskede historie. Og jeg besluttede mig for at mulighed nummer 3, var den eneste der var mulig for mig at udføre. Jeg glæder mig alt for ekstremt til at få set første halvdel af film nummer 7! Gensynet med alle figurerne bliver næsten som at komme hjem hvor man hører til og være iblandt gamle venner igen. Hm, jeg tror jeg snart vil holde endnu et Harry Potter marathon med mig selv, det er bare som at være i himlen at se alle filmene i træk.

Dette var lige et kort indblik i min nuværende misbrugs status, som desværre er voksende i en meget voldsom grad. Jeg håber virkelig at det begynder at dampe lidt af igen, for jeg kan som tingene står lige nu, slet ikke finde rundt i de 2 verdener, jeg blander dem hele tiden sammen.
Et godt eksempel på det er at jeg mumlede "Alohomora" (besværgelsen der låser døre op), da jeg opdagede at døren ud til lageret der hvor jeg arbejder var låst. Der gik omkring 5 sekunder, hvorefter jeg tog i håndtaget igen og konstaterede at den stadig var låst, før jeg gik ind til min chef og bad om en nøgle. Bagefter var jeg helt forvirret. Havde jeg mistet mine trolddomsevner?! Nej, jeg havde bare aldrig haft nogen, fair nok...

Men ja, jeg er vist lidt besat af Harry Potter lige for tiden, men hey, det er sundere end euforiserende stoffer, selvom de nu burde sætte en advarsel på både DVD'er, bøger og plakater: "ADVARSEL! Stærkt vanedannende!"

Take Care.

07.11.2010

Idag er dagen efter igår og før imorgen. Ret vildt at tænke over egentlig, at der er nogen der har sat sig ned og fundet ud af at 365 dage, medmindre at det er skudår, er den tid Jorden tager om at rotere en gang rundt om solen, og at et døgn derfor er lig med 24 timer, osv. Jeg sad lige og tænkte over det her den anden dag og jeg faldt helt hen i mine egne tanker, hvilket jo egentlig ikke er noget nyt. Men prøv at tænk; Dét at vi skifter fra ét  år til et andet, betyder jo egentlig ingen verdens ting? Hvorfor er dage, uger, måneder og år adskilt? Hvorfor har vi valgt at gøre det, istedet for bare at lade det være tilfældigt? Hvorfor har vi mennesker brug for at alting skal være organiseret, under kontrol og styret af vores egne og andres behov? Bare fordi at vi har valgt at d. 31. december og d. 1. januar er dage i to forskellige år, betyder det jo ikke at der er sket noget? Det er begrænset hvor meget der kan nå at ske fra d. 31. klokken 23.55 til d. 1. klokken 00.05 ikke? Vi gør det udelukkende for at kunne få ting ned, sort på hvidt. At kunne skrive det ned og lade som om at VI har kontrollen over det, at det er også der styrer hvordan tidens gang går. Men når det kommer til stykket, betyder det intet, absolut intet. Vi, mennesket hersker ikke over noget som helst. Ikke engang vores egne følelser og tanker. Vi er styret af instinkter og forsvarsmekanismer hele tiden, og det samme er dyrene og naturen. Vi er bare tilfældige individer på en tilfældig planet der helt tilfældigt lå lige præcis rigtigt for at liv kunne opstå. Betegn det som held, tilføldighed eller skæbne, hvad end du ønsker. Men når alt kommer til alt, hvor tilføldigt har ting lov til at være? Er der en mening med det hele, er livet forudbestemt for os og resten af systemet eller kommer det hele bare rent tilfældigt og skaber den virkelighed som vi lever i?

Se hvor lidt mennesket ved, og det fedeste er næsten at jeg godt vil vædde mit liv på at vi aldrig nogensinde finder en løsning på det. Vi er nemlig slet ikke begavede nok til det og emnet er alt for stort til at vi kan sætte vores små ukompliceret humane hjerner ind i det, så er det sagt, én gang for alle.