07.11.2010

Idag er dagen efter igår og før imorgen. Ret vildt at tænke over egentlig, at der er nogen der har sat sig ned og fundet ud af at 365 dage, medmindre at det er skudår, er den tid Jorden tager om at rotere en gang rundt om solen, og at et døgn derfor er lig med 24 timer, osv. Jeg sad lige og tænkte over det her den anden dag og jeg faldt helt hen i mine egne tanker, hvilket jo egentlig ikke er noget nyt. Men prøv at tænk; Dét at vi skifter fra ét  år til et andet, betyder jo egentlig ingen verdens ting? Hvorfor er dage, uger, måneder og år adskilt? Hvorfor har vi valgt at gøre det, istedet for bare at lade det være tilfældigt? Hvorfor har vi mennesker brug for at alting skal være organiseret, under kontrol og styret af vores egne og andres behov? Bare fordi at vi har valgt at d. 31. december og d. 1. januar er dage i to forskellige år, betyder det jo ikke at der er sket noget? Det er begrænset hvor meget der kan nå at ske fra d. 31. klokken 23.55 til d. 1. klokken 00.05 ikke? Vi gør det udelukkende for at kunne få ting ned, sort på hvidt. At kunne skrive det ned og lade som om at VI har kontrollen over det, at det er også der styrer hvordan tidens gang går. Men når det kommer til stykket, betyder det intet, absolut intet. Vi, mennesket hersker ikke over noget som helst. Ikke engang vores egne følelser og tanker. Vi er styret af instinkter og forsvarsmekanismer hele tiden, og det samme er dyrene og naturen. Vi er bare tilfældige individer på en tilfældig planet der helt tilfældigt lå lige præcis rigtigt for at liv kunne opstå. Betegn det som held, tilføldighed eller skæbne, hvad end du ønsker. Men når alt kommer til alt, hvor tilføldigt har ting lov til at være? Er der en mening med det hele, er livet forudbestemt for os og resten af systemet eller kommer det hele bare rent tilfældigt og skaber den virkelighed som vi lever i?

Se hvor lidt mennesket ved, og det fedeste er næsten at jeg godt vil vædde mit liv på at vi aldrig nogensinde finder en løsning på det. Vi er nemlig slet ikke begavede nok til det og emnet er alt for stort til at vi kan sætte vores små ukompliceret humane hjerner ind i det, så er det sagt, én gang for alle.

1 kommentar: