The healthiest response to life is joy

Jeg står i en lille lejlighed, omgivet af alle slags kæledyr man kan forestille sig. Kaniner, katte, hunde, papegøjer, alle mulige forskellige dyr. Jeg tager et skridt til højre for at stryge en gråstribet kat over ryggen, men i det samme jeg rører den forvandles den som med et trylleslag, til støv. Jeg træder forskrækket tilbage og støder en i en lille Golden Retriever, hvorefter den også bliver til støv. Få sekunder efter er hele lokalet fyldt med støv og der er ingen dyr tilbage. Pludselig forsvinder lokalet omkring mig og jeg står på en lavvandet strand med en veninde. Hun sakker løs om at vi skal finde modgiften på biblioteket og jeg følger bare efter, alt for forvirret til at forstå hvad hun mener. Vi går i vandkanten med gummistøvler på og af og til bukker hun sig ned, og plukker en lille plante på sandbunden, som hun lægger i en flettet kurt, som hun bærer over armen. Endelig står vi udenfor en stor port med en skilt hvor der står "Bibliotek". Vi går derind og begynder at lede alle boghylderne igennem for at finde modgiften, men den er ikke så nem at finde. Vi beslutter os for at holde en pause og tage noget at spise. Vi finder et glas abrikos marmelade frem og begynder så at spise af det. Helt uden at vi bemærker det kommer en kvindelig bibliotekar gående og jeg bliver meget forskrækket da hun prikker mig på skulderen med en spids fingernegl og meget fornærmet spørger hvad det er vi laver. Vi svarer at vi prøver at finde modgiften og lige da vi har udtalt ordene, bryder hun ud i en høj, dyb latter og som ved et trylleslag står jeg pludselig på en stentrappe udenfor den lejlighed med dyrene, som jeg var i før. Og ovre en en anden stentrappe 2 meter fra mig, står Lilly og Oliver fra Hannah Montana og vinker til mig og byder mig velkommen i kvarteret, som var jeg deres nye nabo. Og jeg står bare på min stentrappe og stirrer fortabt ud i luften, imens jeg vinker til dem.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar