Først, undskyld. Jeg har ikke skrevet herinde alt for længe, men jeg har en god grund. Jeg er nemlig begyndt at skrive lidt ned i hånden i min notesbog, da jeg ikke har været alt for meget ved min computer her på det sidste. Men det betyder så bare at der er sket så meget nu, at jeg nok skriver en langt indlæg.
Well, i mellemtiden har jeg haft en god periode og en dårlig periode. Jeg har haft rigtig svært ved at fokusere på det positive ved livet og bare prøve at få det bedste ud af det hele. Men hey, jeg er her endnu og det er vel det vigtigste.
Jeg var til en Lady GaGa koncert i Herning d. 20 oktober og hold da helt op, hvor er hun et fantastisk menneske. Jeg stod flere gange og græd øjnene over det hun sagde, for det ramte bare lige i hjertet på mig. Hun inspirerede mig virkelig til at fortsætte og ikke at opgive kampen trods al den modgang jeg får til tider, for livet udenfor er mere værd, du skal bare lige finde hen til det først. Alle skal have en chance og alle har ret til at føle at de har lov til at være til, lige meget hvad.
Hun gik rigtig meget op i at alle følte sig velkomne til koncerten og det gjorde den virkelig til noget helt specielt, for jeg følte mig virkelig levende, da jeg stod der ved siden at Lotte, sang og dansede og jeg følte mig så levende, som jeg ikke har gjort i flere år. Jeg følte at jeg virkelig var til og at der var en mening med det. At jeg ikke bare var til for at være til, men fordi at jeg havde ret til det, fordi at jeg hørte til! Tak Lady GaGa, du gav mig en ny chance som jeg har tænkt mig at udnytte. Ikke alle er så heldige at få en chance til, så fordi jeg var en af dem der gjorde, så vil jeg nu lære at leve igen, og have det godt med det.
En anden ting der er sket er jo at i den tid jeg ikke har fået blogget, er jeg jo blevet ældre. Ja, jeg har haft fødselsdag, 16 år, jeg føler mig slet ikke forandret overhovedet. Hm, men det går jo nok alt sammen, bortset fra at jeg nu skal betale for voksenbillet i både tog og bus og det har jeg bestemt ikke lige en god nok økonomi til.
Dog kan jeg også købe alkohol offentlig UDEN falsk ID, det er da altid et plus, selvom jeg ikke drikker og derfor ikke kan bruge det til noget som helst. Jeg kan få knallert kørekort og knallert, hvilket jeg heller ikke har lyst til så det gør heller ikke den store forskel. Men det er jo godt nok.
Jeg har derudeover fået en ny yndlings-quote, hvilket jeg får ret ofte, men alligevel. Den lyder således: Når man ser døden i øjnene, opdager man livets værd. SÅ RIGTIGT. Jeg har måske ikke set døden i øjnene, Ok, men jeg har saftsuseme været langt ude og det synes jeg har været nok. Jeg har været der hvor alt ser håbløst ud, og var der ikke nogen der nærmest havde bundet mig på hænder og fødder, så havde jeg ikke været her idag. Jeg ville ikke mere, jeg følte ikke at der var noget der var værdifuldt længere. Heldigvis er jeg nu overbevist om noget andet, at der findes et bedre liv uden en spiseforstyrrelse eller en depression og jeg vil hver eneste dag kæmpe for at nå det liv, den tilværelse. Jeg har nu spildt 4 år på depression og 2½ år på spiseforstyrrelsen, så nu må det snart være min tur til at have det bare en smule bedre.
Så husk alle sammen, alle skal have en chance og alle, jeg gentager ALLE har ret til at være til, for at mennesket er unikt.
Take care.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar