Jeg har i den sidste tid fået set alt for meget Harry Potter. Ja, jeg har siden jeg var 6 år gammel været en stor fan, læst bøgerne, set filmene, hængt plakaterne op på væggen og så videre, men nu er det gået helt galt. Her igår satte jeg mig til at se Harry Potter og Fønixordenen for 3 gang i løbet af de sidste 7 dages tid og mens jeg sad og så den, var jeg nærmest i en slags trance, som jeg slet ikke kunne rives ud af. Jeg sad og levede mig ind i filmen, som var jeg en ekstra karakter i historien. Og da filmen så var slut, sad jeg lidt og tænkte, lige indtil at jeg gav mig til at græde over at det hele er fiktivt. Jeg græd fordi at jeg med min fornuft ved at jeg aldrig kommer ind på Hogwarts, at jeg ikke møder en heks eller troldmand i mit liv, eller bare fordi at det hele ville være så meget mere fedt hvis jeg var i den verden i virkeligheden, selvom den ikke findes.
Og siden det skete, har jeg gået rundt helt ved siden af mig selv. Da jeg sad ved skrivebordet ude på mit arbejde, så jeg og savnede, JA savnede, Harry Potter karaktererne, deres stemmer og magien. Jeg følte mig helt alene når de ikke var der. Da det gik op for mig at jeg sad og savnede nogle personligheder der er fiktive, blev jeg først rigtig klar over at det vist er ved at blive lidt for ekstremt, min kærlighed til Harry Potter altså.
Jeg har derfor tænkt på om jeg mon skal trappe lidt ned, sådan stille og roligt, om jeg skal tage en kold tyrker eller bare fortsætte mit næsten narkotiske misbrug af J.K Rowlings elskede historie. Og jeg besluttede mig for at mulighed nummer 3, var den eneste der var mulig for mig at udføre. Jeg glæder mig alt for ekstremt til at få set første halvdel af film nummer 7! Gensynet med alle figurerne bliver næsten som at komme hjem hvor man hører til og være iblandt gamle venner igen. Hm, jeg tror jeg snart vil holde endnu et Harry Potter marathon med mig selv, det er bare som at være i himlen at se alle filmene i træk.
Dette var lige et kort indblik i min nuværende misbrugs status, som desværre er voksende i en meget voldsom grad. Jeg håber virkelig at det begynder at dampe lidt af igen, for jeg kan som tingene står lige nu, slet ikke finde rundt i de 2 verdener, jeg blander dem hele tiden sammen.
Et godt eksempel på det er at jeg mumlede "Alohomora" (besværgelsen der låser døre op), da jeg opdagede at døren ud til lageret der hvor jeg arbejder var låst. Der gik omkring 5 sekunder, hvorefter jeg tog i håndtaget igen og konstaterede at den stadig var låst, før jeg gik ind til min chef og bad om en nøgle. Bagefter var jeg helt forvirret. Havde jeg mistet mine trolddomsevner?! Nej, jeg havde bare aldrig haft nogen, fair nok...
Men ja, jeg er vist lidt besat af Harry Potter lige for tiden, men hey, det er sundere end euforiserende stoffer, selvom de nu burde sætte en advarsel på både DVD'er, bøger og plakater: "ADVARSEL! Stærkt vanedannende!"
Take Care.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar