Jubilæum

Hold da op, dette er mit indlæg nummer 300!
Jeg  har besluttet at jeg vil bruge det på noget specielt, og ikke bare på et "dagens billede" eller en kedelig dagbogs-agtig opdatering fra mit miserable liv. Nej, det skal være noget større, noget vildere, noget... UNIKT.

Men det eneste jeg kunne komme på, var at afsløre en grusom hemmelighed om mig selv. En så hjerteskærende hemmlighed, at jeg nok er nødt til at indsætte et bevis, for at mine læsere vil tro mig.
Mange opfatter mig som den søde, uskyldige type person, som aldrig gør nogen fortræd. Og ja, jeg løfter edderkopper og biller op i hånden og sætter dem udenfor igen, istedet for at slå dem ihjel. Ja, jeg løfter den blinde muldvarp op og sætter den tilbage til sit skud, istedet for at klaske den en med skovlen, som at min far bad mig om. Ja, jeg giver selv personer som jeg afskyr et kram hvis at de er kede af det.

Men igår har jeg syndet. Og her er beviset:


Disse to væsener blev ofrene. De gik deres liv til vejs ende på en horribel måde, ved hjælp af "Foetzie" som er en elektrisk, tennisketsjer-lignende fluesmækker, som simpelt nok giver fluer stød til at de dør.
Og som de lå der i min vindueskarm, følte jeg mig virkelig som en sand morder, indtil at det gik op for mig at der jo var en grund til at deres liv endte som det gjorde.
Disse to fluer udgjorde nemlig en voldsom irritation, ved konstant at sætte sig på mig og til sidst så jeg rødt og fik nok. Så jeg håber at I kan tilgive mig derude, jeg var blændet af frustration.
Undskyld til fluernes familie, det gør mig ondt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar