Rainbow Challenge - Day 4

GRØN

5 ting:
1. Mit første par Converse sko
2. Larver
3. Frøer
4. Ærter
5. Eucalyptus-bolcherne i krukken hos min mormor og morfar

Farvens betydning:
Grøn er håbets farve og symboliserer ungdom og friskhed. Farven bruges ofte i soveværelser og stuer, da den er god til at lade op i og appellerer til naturlig balance og harmoni. Farven virker både beroligende og indgiver håb. Grøn giver et indtryk af friskhed og ungdom. Men grøn er også misundelsens farve. Farven kan virke beroligende og harmoniserende. Tænk blot på det grønne bord til eksamen - det skal både give den studerende håb og samtidig berolige nerverne. Grøn ejer den blå farves kølighed og lyset fra den gule. Udtrykskarakteren skifter alt efter, hvor meget gult eller blåt der er iblandet farven. Klar grøn symboliserer frugtbarhed, håb og glæde, mens vissengrøn er lad.

Stikord: optimisme, håb, harmoni, balance, fornyelse, stille vækst, ungdom, naturen, fred og ro, trivsel, umoden.

Grøn er en sekundær farve skabt af de to primære farver gul og blå og dens komplementære farve er rød. Bølgelængde 505-570 n.m.. RGB (0,128,0). Farven er forbundet med tal 2 og 7

Min mening:
Grøn minder mig om friske krydderurter fra højbedene i køkkenhaven. Om umodne jordbær, som kun venter på solens varme for at de kan skifte til den højrøde farve. Grøn er for mig den store eng, de små græstoppe og landskabet hvori at de fire Teletubbies løber rundt i tv-serien. Den minder mig om skoven, når det nærmer sig forår, hvor at de brune knopper på træerne, langomt folder sig ud til tusindvis af bittesmå lysegrønne, bløde blade. Grøn er for mig et tegn på at noget enten er tændt, ledigt eller godt.

Billede:

Farvens betydning er taget fra:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar