Rainbow Challenge - Day 6

LILLA

5 ting:
1. Syrener
2. Vindruer
3. Ultraviolet lys
4. Hafferlaffen fra "Peter Plys og Hafferlaffen"
5. Krystallen 'Ametyst'

Farvens betydning:
Lilla symboliserer fasten og er ophøjede spirituelle kræfters farver. Lilla kan fremme nervøsitet, uro, depression men også intuition og åndelige tanker. I den katolske kirke er lilla en meget anvendt farve. De lyse lilla farver kan virke afslappende, mens de mørke nuancer kan virke trættende for øjnene, hvorfor lilla skal anvendes med omtanke og forsigtighed. Lilla er i kraft af rød og blå, som er kold og varm blevet neutral. Lilla er let påvirkelig af de omgivende farver. Den samme lilla kan derfor både virke kold og varm alt efter, hvilken farve den ligger op til.

Stikord: åndelig visdom, højtidelig, mystisk, gådefuld, uro, angst.

Lilla er en sekundær farve skabt af de to primære farver rød og blå. Lilla er komplementærfarve til gul. Bølgelængde 400-440 n.m.. RGB (128,0,128).

Min mening:
Lilla får mig til at tænke på himlen, som den ser ud lige når et lyn laver en flænge i den. Eller den farve som hele verden får, når aftensolen skinner på et sneklædt landskab. Den får mig til at tænke på blomster og sommerfugle og svampe i en magisk verden, hvor feer og alfer lever. Lilla minder mig om små pigers sneakers med lys og glimmer og om gode fantasi-drager med røg ud af næseborene og et kækt smil om munden. Lilla er en magisk farve, som passer bedst ind i en verden med magi og trolddom.

Billede:
Tumblr_ln7rpnek2t1qb0glco1_500_large
Farvens betydning er taget fra:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar