19.08.2011

Først vil jeg lige undskylde for de manglende updates de sidste par dage, men jeg har bare haft så meget andet at tage mig til.For det første er jeg for alvor startet i skole igen, på gymnasiet, og der er bare lektier så det siger spar to! Derudover har jeg jo også et arbejde og et "social-liv" (eller så meget som der nu er) at passe ved siden af. Idag brugte jeg eksempelvis sammen med min kære Ida, hvor at vi tog på café, shoppede lidt og ellers bare hyggesnakkede og spillede angry birds. Alt i alt en dejlig eftermiddag.

Selvfølgelig er det hårdt at komme igang med skolen igen og de mange lektier er tyngende, men egentlig så er jeg glad for det, jeg har savnet dét at gå i skole og at have en plan for hverdagen. Jeg nyder virkelig at være noget nyt og især dét at være en del af en klasse igen. Der er bare noget helt unikt over stemningen i et klasselokale, ligemeget hvordan klassen er.
Jeg tror desuden at jeg er ret godt tilfreds med min klasse, det virker som om at stemningen og kontakten bare lader næsten alle typer være velkomne. Så tak t14, jeg glæder mig til at dele de næste 3 år af mit liv med jer.

Imorgen står på lektielavning, så at jeg kan komme lidt foran, så jeg ikke ender op med det hele dagen inden sidste frist for aflevering og om aftenen er jeg inviteret til en sød piges 17-års fødselsdag, hvilket jeg har tænkt mig at deltage i. Det bliver rart at snakke lidt med kendte ansigter og drikke et par øl, så den usikre person i mig kan holde en pause og man kan slippe hæmningerne en smule.

Der er egentlig nogenlunde kontrol over de fleste praksisting i mit liv, det er kun det personlige og mentale der ramler lidt for tiden. Nå nej, vejret! Det regner alt for meget, føles alt for meget som efterår og burde egentlig bare tage at blive noget bedre. Jeg håber på godt vejr til imorgen, så det ikke er nødt til at være en indelukket og klaustrofobisk lokalefest. Så jeg holder fingrene krydsede!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar