Fundering

Mennesket er et underligt væsen. Så ens og så alligevel så forskellige. Det at enæggede tvillinger er tro kopier af hinanden udenpå, men så indeni kan være totale individer. Det undrer mig.

Dét at ét menneske er i stand til at udregne de mest fenomenale teorier om universets opståen, nye antistoffer til at bekæmpe dødelige sygdomme eller opfinde de mest geniale ting til at forbedre livskvaliteten for mange andre, hvorimod at et andet mennesker hverken er i stand til at tale rent, skrive, læse eller bare tænke tilsvarende til deres alder, udelukkende grundet af én enkel forskel i de to personers DNA og/eller kromosomer.

Dét at den menneskelige krop er styret af millionvis af bittesmå elektriske reaktioner og sat sammen på en måde, så at den selv er i stand til at hele dramatiske skader eller at sende besked gennem nervesystemet fra hjernen til enhver kropsdel, så at vi kan bevæge os i en flydende bevægelse uden så meget at skulle tænke videre over det.

Dét at man i løbet af de første år er i stand til at lære at tænke, tale, bevæge sig og fungere i en hverdag. At et barn vokset op i et skrøbeligt og uansvarligt miljø kan blive en såkaldt mønsterbryder, springe bort fra den onde cirkel og skabe et bedre liv for sin egen kommende familie.

Sommetider føler jeg at vi tager disse små ting i livet forgæves og bekymrer os om for meget, som slet ikke burde være nødvendigt. Vi tænker på penge, job og på om vejret bliver godt imorgen, istedet for bare at nyde øjeblikket og glæde os over at vi har en velfungerende krop, at vi er i stand til at tænke og tale uden videre besvær.

Jeg mener at man skal huske at stoppe op og huske på hvad som at man har, istedet for altid at gå og forarge og bekymre sig over dét, som at man ikke har. Man skal huske at smile, at grine. Tænk på at dit, og udelukkende dit, smil kan forbedre et andet individs dag. De fleste kender følelsen af at få et smil fra en ukendt og så lige pludselig, måske kun kortvarigt, føle at verden slet ikke er så ond og grusom, som man lige gik og syntes. Så husk på værdien af disse små ting og mind dig selv om hvordan at de påvirker dig, og så vælg at handle efter det. DU er i stand til at gøre et andet menneske bedre tilpas, kun ved et enkelt smil.

Krige, konger, præsidenter og penge har en enorm magt i dagens verden, men den største magt over alle er efter min mening smilets og kærlighedens magt. Så længe at disse 2 evner haves, kan livet ikke skride helt af skinnerne, ligemeget hvad.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar