Sommetider er man nødt til at give slip og lade tårerne få frit løb. Man er nødt til at blotte sine svagheder og tage imod en udstrakt, hjælpende hånd. Åbne op for én, som man tør at lægge sin tillid hos og bare være sårbar. Man kan ikke klare hele verden og dens tilhørende problemer på egen hånd. Alle har lov til at være kede af det og søge hjælp og støtte fra omverdenen. Det er ikke muligt at leve et helt liv uden hjælp og kærlige, trøstende ord. Alle har ret til at blive holdt af.
Men dette gælder ikke mig.
Hvorfor kan jeg ikke bare give slip?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar