16.10.2011

Idag har vejret virkelig været efterårs agtigt. Køligt, blæsende, men alligevel med solskin. Min mor fik den idé at vi skulle sidde udenfor og spise frokost, så vi lavede bål og grillede pølser og bagte snobrød. Dog spiste jeg min egen mad, da det ikke lige er min kop te, men jeg fik lov at bage min fars snobrød, da jeg virkelig kun kan se noget hyggeligt i det. Ellers har jeg ryddet op på mit værelse og nusset rundt med min lille kaninbaby, Luna, som var virkelig opmærksomhedshungrende, efter at jeg har været ude af mit hjem hele dagen igår og slet ikke har haft tid til hende. Så nu er hun så træt efter al den kærlighed hun har fået idag, at hun bare er faldet i søvn i sit bur.

Trods at dagen idag har været fin nok, er jeg i en noget melankolsk stemning efter min egen mening at dømme. Jeg ved ikke, jeg burde være glad. Men det er jeg bare ikke. Der er hele tiden en kronisk trykket stemning i mit hovede og jeg kan ikkke rigtig hvile i mig selv for tiden. Jeg hader mig selv.
Jeg er ikke trist nok til at kunne græde, men mit smil er ikke ægte. Jeg ved ikke hvad der sker med mig, jeg er bare blevet et billede uden udtryk eller mening.
Jeg fortælte min familie her til aften at jeg ikke vil fejres på min fødselsdag. Jeg hader at være i centrum eller at være midtpunkt for en begivenhed, så det bedste måde for mig at nyde min fødselsdag på, var egentlig bare at vi glemte den.
De blev alle sammen en smule skuffede og jeg tror ikke at de vil lade mig slippe for sang, at skulle ud og spise og for gaver, suk. Jeg hader det bare. Godt at man kun har fødselsdag én gang i året.