Deja Vu

Følelsen er tilbage. Den følelse som længe ikke har været i mit liv og som jeg bestemt ikke har savnet. Det at sidde i et klasseværelse sammen med omkring 30 andre elever og stadig føle sig helt alene. Jeg havde håbet på at undgå denne følelse i gymnasiet og indtil videre har jeg også undgået det. Jeg har følt at jeg hørte til og at der var nogen der gad at bruge deres kostbare tid sammen med mig.

Og nu er det bare ligemeget. Jeg er den tykke, ensomme pige uden venner, tilbage i folkeskolen. Livet uden en mening, men derimod med en hel masse tårer og negative tanker. Sandheden rammer som et hårdt slag lige i ansigtet. Jeg er stadig tyk. Jeg er stadig ensom. Jeg har stadig ingen venner. Jeg er blot et andet sted rent geografisk, men intet andet er ændret.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar