Talk about the most awkward moment in your life.
Jeg ved ikke om jeg kan udpege ét, da jeg egentlig er en ret så akavet person. Men et som jeg nok sent glemmer skete i niende klasse. Jeg var så tjekket at gå på gågaden i et rimelig højt tempo og samtidig være dybt optaget i at sende en SMS. Derfor ser jeg ikke hvor jeg går, og det resulterer i at jeg går direkte ind i en lygtepæl med rimelig fart på. Lygtepælen udsender en høj rungende lyd, alle stopper op og helt tavse stirrer de på mig og jeg står disorienteret og prøver ikke at vælte af svimmelhed. For at gøre situationen endnu mere akavet kommer en lille, ældre dame kommer hen, lægger hånden på min skulder og spørger med den mest pibende lille muse-stemme: "Er du OK?". Jeg får fremmumlet at jeg har det fint og lige som ordene har sluppet mine læber, bryder samtlige medlemmer af mit tavse publikum helt sammen af grin. Jeg derimod, lægger meget hurtigt telefonen i lommen og fortsætter mod busstationen, næsten løbende, uden at se mig tilbage.
Jeg ved ikke om jeg kan udpege ét, da jeg egentlig er en ret så akavet person. Men et som jeg nok sent glemmer skete i niende klasse. Jeg var så tjekket at gå på gågaden i et rimelig højt tempo og samtidig være dybt optaget i at sende en SMS. Derfor ser jeg ikke hvor jeg går, og det resulterer i at jeg går direkte ind i en lygtepæl med rimelig fart på. Lygtepælen udsender en høj rungende lyd, alle stopper op og helt tavse stirrer de på mig og jeg står disorienteret og prøver ikke at vælte af svimmelhed. For at gøre situationen endnu mere akavet kommer en lille, ældre dame kommer hen, lægger hånden på min skulder og spørger med den mest pibende lille muse-stemme: "Er du OK?". Jeg får fremmumlet at jeg har det fint og lige som ordene har sluppet mine læber, bryder samtlige medlemmer af mit tavse publikum helt sammen af grin. Jeg derimod, lægger meget hurtigt telefonen i lommen og fortsætter mod busstationen, næsten løbende, uden at se mig tilbage.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar