Idag har faktisk været en god dag. Jeg har taget en vigtig beslutning. Jeg skal lære at acceptere verden som den er og prøve at få det bedst mulige ud af den tid jer lever. Jeg må prøve at lade være med at rakke så meget ned på mig selv og lære at tro på hvad dem omkring mig siger er rigtigt, istedet for altid at fortolke ting til noget negativt. Jeg må prøve at se livet fra en mere positiv vinkel og ikke at være så kristisk over for mig selv.
Jeg må holde op med at stille så høje krav til mig selv, som jeg på forhånd ved at jeg aldrig vil kunne leve op til. For det får jeg ikke andet end skuffelse og bedrøvethed ud af, jeg driver hele tiden mig selv længere ud i en ond cirkel, som er meget svær at bryde.
Jeg har idag bagt pebernødder med min mor og søster og jeg indrømmer, der gav min julestemning virkelig lyd fra sig. Jeg endte endda med at spise en pebernød, hvilket er første gang i over et år, at jeg har gjort det. Derefter så jeg både Pyrus og Tror Du På Julemanden, så nu er min julestemning bestemt i gear.
Derudover er der ikke mere end cirka 3 uger til at jeg skal starte på min ungdomshøjskole i Egå, og jeg er både spændt, men også en smule nervøs og bange.
Det gør mig ked af det at skulle forlade det fantastiske dramahold og det skønne guitar team, som jeg begge nyder at bruge min tid på. Men man må jo nogengange sige farvel til noget, for at få en ny oplevelse og jeg har tænkt mig at give det en chance.
Jeg håber virkelig at det kommer til at blive godt på højskolen, for jeg orker bare ikke at ryge ud af kontrol igen og skulle til at indlægges til sommer. Jeg vil bare have mit liv til at fungere nu.
Jeg har mennesker omkring mig der holder af mig som jeg er, og det skal jeg bare lære at acceptere. Jeg skal lære ikke at ville ændre mig selv hele tiden, tro på mig selv og tage imod ros når jeg får den, istedet for at ændre den til kritik.
Jeg skal lære at give slip på mine tvangshandlinger, min stramme rutiner og mine alt for forskruede idéer om hvordan det er bedst at leve sit liv. Størrelse og udseende, betyder jo slet ikke så meget. Jeg dømmer jo aldrig selv nogen på deres udseende eller størrelse? Persnligheden der skinner igennem betyder alt. Så jeg skal lære at være mig selv, finde ud af hvem jeg er og turde at vise det igen.
For lige nu ved jeg ikke hvem jeg er og det er der heller ingen andre der ved. Men jeg håber at dem som jeg holder af vil støtte og hjælpe mig med at finde ud af hvem jeg er, hvad jeg vil og hvor at jeg går hen herfra.
Take Care.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar