Day 24.

"Hvad du end har lyst til."

Sikke dog et frit emne, det må jeg sige. Men det er dog også en smule mere idé-krævende end mange af de andre, da dette her mere er en selvstændig blog, når man nu er blevet vant til bare at opfylde dagens krav eller at svare på dagens spørgsmål.
Men OK, hvis det er det de mener, som at der er det rigtige, så vil jeg da gøre det.

Idag vil jeg så lave et lille bonus indlæg, som både kommer til at indeholde lidt om mig selv og så har jeg endda fået fundet hele to af mine lidt ældre digte frem, som at jeg faktisk selv er ganske tilfreds med.

Jeg opdagede her idag, hvor meget jeg behøver kontrollen i mit liv, og hvor stor betydning det har for mig, at tingene går som de skal. Jeg havde i dag endnu et af de sammenbrud, hvor at jeg var helt ude af mig selv, udelukkende fordi at jeg ikke havde fået lov at bruge al den tid som at jeg havde at gå tur i. Jeg har 45 minutter og jeg fik mulighed for at gå omkring 30. Det startede med at jeg blev vred på mig selv, og derefter brød jeg helt sammen i tårer og kunne slet ikke holde ud at være i mig selv. Heldigvis fik jeg lov til at gå de 15 minutter senere på dagen, hvilket fik mig nogenlunde ned på jorden igen.
Efter at episoden var hændt, blev jeg meget chokkeret over hvor meget at det egentlig betød for mig, og over hvor utrolig dybt og godt at min spiseforstyrrelse har fat i mig. Det glemmer man desværre efter at ritualer og levemåden, bare bliver en del af ens normaler.

Det er stadig meget svært for mig at se at jeg er syg og jeg betragter ikke mig selv som syg. Men når jeg ser på det, kun logisk og med min fornuft, så kan jeg godt se at mit liv sammenlignet med normaliteten, er fuldstændig anderledes. Men det er sådan at mit liv er for tiden, har været længe, og nok også vil være de næste mange år. But I won't give up the fight.

Part 2.

Det første digt som jeg stødte på er et som at jeg skrev i en rimelig dyster periode af mit liv, hvor jeg gik og tumlede med en del angst, som jeg var nødt til at udtrykke på en mere håndgribelig måde, da selve angsten var for svær at beskrive. Så det blev til digtet "Shadow".

Shadow.
I am your hero and your enemy
I am your dark and awful destiny.
I am watching you through your window
Seeing the things that you don't wanna show.
I can see you but you can't see me
'Cause i'm in the dark and will always be.
You know i'm here but you can make me go
You know who i am, i am your own shadow.


Det andet er et som at jeg skrev i forbindelse med en skoleopgave, hvor emnet var Ansvar/Responsibility. Så først skrev jeg mit essay, men da det blev lidt tamt i slutningen, skrev jeg et digt, for ligesom at afrunde at jeg ikke bare havde rablet nogen ord af mig, men faktisk havde tænkt over emnet. Det kommer her.

Responsibility.
A girl is sitting alone in the dark
In her hands, she hides her face.
It's a cold night in the park
She just want's some space.
You can see her tears
You know she is crying.
She is hiding her fears
All the time, she has been lying.

Take the first step.
Take her hand.
Take care of the people around you
Do you understand?
Take the responsibility.


Håber at I fik glæde af dette fri-indlæg.

Take Care.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar