28.04.2011

Så sidder man her, hvor man har siddet utallige gange før. Frustreret, ked af det, rasende og såret. Hvad er meningen med tavshedspligten, hvis der alligevel ingen er som overholder den? Hvad er meningen med at lave aftaler og planer, når de konsekvent bliver ændret og lavet om bag ryggen på én. Jeg forstår det simpelthen ikke.

Når man ført snakker med en læge, der vurderer at alt er fint og under kontrol, så man lige kan få lov at være glad for at man kan komme hjem på weekend før tid, så burde der ikke gå en halv time hvor man så pludselig får at vide af sin far at alt er lavet om, at man ikke kommer hjem og skal have en samtale dagen efter som er planlagt uden mit samtykke. Så fortæl mig dog hvad der foregår, jeg er faktisk også et menneske med følelser hér!

Det danske psykiatriske system, fungerer helt hen i hegnet, der er ingen som at man kan stole på og fortælle noget til, uden at der efter én dag ikke er ret mange mennesker tilbage i verden, som ikke ved hvad som at man har sagt. Det går mig virkelig på. Jeg burde være en del af at lave de aftaler og godkende dem der omhandler mig og mit liv, før at de blev givet videre til alt og alle, der er ejer af ører.

Min tillid til andre mennesker er nærmest ikke-eksisterende, det er kun ganske få mennesker i denne verden, som at jeg rent faktisk har en hvis respekt og tiltro til og antallet af de mennesker, blive hele tiden mindre når der konstant er nogen der svigter. Jeg vil ud af det her system og det kan kun gå for langsomt, det gør mig kun mere deprimeret end jeg allerede er i forvejen. Møg system, hæng jer.

Så nu sidder jeg bare her og tuder af raseri og skuffelse, FML.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar