Day 04

"A song that makes you sad."

Den er ikke særlig svær, for der er to sange som ligegyldigt hvordan at mit humør er, kan få mig til at græde. De er her:


Amy Diamond - Another Day.
Denne sang vil mange måke finde en smule plat, men jeg synes faktisk at teksten i den er rigtig fangende. Jeg hørte den rigtig meget i perioden efter at en nær veninde var død af leukæmi og derfor bliver jeg altid mindet om hende når jeg hører sangen. Dog er jeg ikke den største fan af Amy Diamond's stemme, men jeg kan godt lide selve sangen. Stedet i andet vers hvor teksten er:
'Your spirit gives me hope to carry on,
and I understand that even though you're gone,
life goes on, life goes on without you baby.'
Er det sted som får tårerne til at stige op i mine øjne. Jeg elsker denne sang.


Leann Rimes - Please Remember.
Her er det igen et stærkt minde, som får mig til at finde denne sang vemodig. Jeg hørte den første gang, da jeg så filmen "Coyote Ugly" hvor den er med i en af scenerne og kom straks til at tænke på et forhold jeg engang havde, det var nok den bedste tid i mit liv so far. Og som jeg sad der og lyttede til teksten, begyndte tårerne helt automatisk at trille, ikke fordi at jeg mener at jeg ikke er ovre at det endte, men bare minderne om hvor legende let og godt alting var dengang, var mere end rigeligt til at gøre mig trist.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar