Jeg endte med at gå en tur, da det så ud til at ville holde tørt pga. den blå himmel. Så jeg trykkede PLAY på iPod'en og gik derudad, helt i mine egne tanker. Mine ben førte mig idag ned til havet, til strandens terapeutiske bølgeskvulp. Og som jeg går der på stranden, får jeg øje på et af de her flotte strandslebne glasskår og jeg samler det op. Der går få minutter og så er jeg helt optaget i jagten på flere af disse smukke genstande og jeg finder stykke efter stykke.
Pludselig bliver jeg vækket af min trance og kigger på klokken, hvor at jeg ser at jeg har gået rundt på stranden i 20 minutter og fuldstændig glemt tiden og at himlen over mig er ved at dækkes af tunge, mørkeblå regnskyer.
Så jeg sætter kursen hjemad og farten op, med alle mine smukke glasskår i lommen. Men hjem når jeg ikke, før end at himlen flækkes i en enorm regnbyge og jeg går dér, midt i det hele. Jeg er ca. 500 m. fra mit hjem, da jeg ser min mor komme kørende, hun stopper og samler mig op og forklarer bekymret at de var begyndt at undre sig over hvor at jeg var blevet af, men da hun ser hvor gennemblødt at jeg er, bryder der dog et smil frem på hendes læber, fulgt af ordene: "Hvor er det dog typisk dit "held", Annemette."
- Og ja, det er typisk mit held.
Men jeg fik da en idé under min rimelig regnfulde gåtur, - jeg vil til at samle på disse matte, afslebne glasskår. En hundrede procent gratis samling, som også er god for miljøet, dét er jo lige noget for mig!
I må lige nøjes med dette billede fra http://www.google.dk/
indtil at jeg får taget et billede af mine egne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar