Paranormal Activity 3

Dette bliver nok en slags anmeldelse af filmen, selvom at det ikke er helt det, som min blog egentlig er oprettet for, men here we go.
I onsdags var jeg inde for at se filmen sammen med min bedste ven Simon og hans ven Finn, som lige besluttede at de da skulle slæbe mig med ind og se den. Jeg havde ikke særlig højre forventninger til den, trods at jeg har hørt fra mange om hvor ih, så åh, så uhyggelig den skulle være. Jeg har personligt set den første og formåede at falde i søvn af kedsomhed under den. Film nummer to fravalgte jeg derfor helt at forsøge at se.
Men nu gav jeg så denne en chance og jeg er virkelig glad for... at jeg ikke havde høje forventninger til den, for jeg blev ikke den mindste smule bange eller chokeret på et eneste tidspunkt. Adskillige gange fik jeg endda udbrudt "nice" eller grinede. Så enten er jeg meget svær at skræmme, eller også var dette en en gyser der var værd at skrive hjem om. Simon havde samme mening, selvom han dog fik et par chok ind imellem. Finn døde næsten af skræk, men han kan heller ikke lide gysere, så det tæller ikke helt.

Men hvis du er til film om ånder, dårligt lavede spøgelser og tror meget på at man kan opleve disse ting i virkeligheden, plus at du er lidt af en bangebuks, så er denne film perfekt til en mørk aften med popcorn.

Som gyserfilm vil jeg give den 1/6 stjerner og som film kan den snige sig op på 2/6.
Men fordi at Finn var så bange, var underholdningsmomentet helt i top.

Gys-effekt: ★☆☆☆☆☆
Underholdning (i selskab med skræmte mennesker): ★★★★☆☆
Samlet: ★★☆☆☆☆

Se traileren her:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar