Remember that it hurts

Jeg ved at jeg har blogget flere gange end normalt i dag, men nu er jeg nødt til at gøre det igen. Normalt skriver jeg fordi at jeg kan lide det, har noget på hjertet eller egentlig bare mangler noget bedre at give mig til. Men dette indlæg er ikke forskyldt af nogen af ovenstående.

Jeg skriver dette for at slippe det ud af mit hovede, for jeg er frustreret og ked af det. Der er en person som gennem de sidste par måneder har været rigtig strid overfor mig, hånet mig og hængt mig ud ligemeget hvad jeg har gjort eller sagt. Og jeg har efterhånden prøvet med alle taktikker for at få det stoppet, alt lige fra ignorance til konfrontation, endda har jeg prøvet at melde mig enig og tilbedende i alt hvad personen siger, men intet ser ud til at virke.

Så det er bare en opfordring til alle derude. Husk på at selv den irriterende person, som du evig og altid er uenig med, også har følelser før end at du nedgør eller håner personen. Tænk på at den person måske ikke er så sej og fantastisk som de udgiver sig for at være, men måske ikke har det særlig nemt og derfor lader sig gå på af nedgørende ord og hånende blikke.

I dette tilfælde er det dog mig der er den person og jeg kan roligt stemme for at det ikke er særlig rart.

Og til dig, jeg ved at du aldrig læser det her, men er du ikke rar at lade mig være? Du må gerne have et problem med mig, men lad mig slippe for dine fornærmelser hver eneste dag...