Day 20

Pour your heart out in two paragraphs.

1.
Jeg ved ikke hvad det er du gør ved mig. Du gør mig så glad og så nervøs på samme tid. Når vi skal ses glæder jeg mig som et lille barn aftenen før sin fødselsdag. Når vi er sammen føler jeg mig som den heldigste person i verden. Når du går får jeg en knugende fornemmelse i maven og jeg længes efter din stemme og dit grin, så snart du er ude af døren. Jeg får lyst til at løbe efter dig, bede dig komme tilbage og aldrig gå. Du er en sang der evigt synger i mine ører og dét at du er i mine tanker får min koncentration til at dale. Jeg tænker på dig hele tiden. Tænker du på mig?

2.
Jeg ved ikke hvor jeg skal starte. Jeg skælver stadig hver gang jeg ser dig, af ren og skær rædsel og frygt. Jeg frygter din magt, de ting du er i stand til at gøre. Selvom jeg ved at du på dette stadie ikke har en chance for at kunne manipulere mig, frygter jeg dig. Jeg ved ikke om jeg ville have stået samme sted hvis ikke jeg havde mødt dig, men jeg er næsten sikker på at du ændrede min skæbne til det værre. Du er den person, som jeg fortryder mest at have lukket ind i mit liv, selvom flere andre har udsat mig for noget der var fysisk værre. Du udsatte mig for psykisk terror i flere år og jeg kan aldrig tilgive dig de konsekvenser som det har haft på mit liv.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar