"The energy of the mind is the essence of life."

Jeg vågner op og ser at min hud er helt bleg. Mine øjne er røde og jeg kan mærke en borende smerte i overmundens tandkød. Jeg rejser mig fra gulvet hvorpå jeg sov og kigger mig i et knust spejl. Jeg ser på mig selv, jeg er blevet en vampyr og det samme er mine forældre og min søster. Min søster siger til mig at jeg skal se at få pakket, for ellers kan vi ikke nå at flygte. Mine tanker kredser, jeg tænker til det smerter i tindingerne, flygte fra hvad? Jeg kigger ud af det nærmeste vindue og kan se en stor glødende flænge i jorden, verden er ved at gå under.
Det kan ikke gå hurtigt nok med at komme væk, men der er ikke meget vi kan gøre. Vi er vampyrer, og det er stadig dag. Vi kan på ingen måde flygte i dagslyset. Jeg tøver et øjeblik, men løber alligevel ud i solens klare lys og da det rammer mig, mærker jeg en svidende, brændende fornemmelse overalt på min krop. Jeg ser på mine hænder, de begynder langsomt at forkulle. Min søster og far hiver mig ind i den lade vi bor i igen. Jeg falder hen i smerte.
Da jeg atter vågner, opfatter jeg at vi må have fat i en troldkvinde, som kan give os noget modgift på recept, så vi kan forblive vampyrer, men med evnen at kunne vandre omkring i dagslys. Men tiden er knap, jorden revner mere og mere for hvert minut og håbet er lille. Jeg hører et barn græde uden for vinduet.