02.10.2010

Jeg opdaterer bloggen ret tidligt idag, da jeg skal til min fætters fødselsdag her klokken 14, og jeg vil gerne nå at have det ordnet inden.
Langt om længe fik jeg igår aftes set bestselleren "Twilight" og jeg synes faktisk meget bedre om den end jeg ville have troet jeg ville gøre. Der ligger mange gode pointer og citater i den og derudover er det jo ikke nogen skam at sige at Robert Pattinson jo bestemt ikke er grim.

Jeg har tænkt min tanke om at være eller ikke at være, lidt videre og er kommet frem til flere løsningsforslag. Først tænkte jeg at hvis man nu er, så tænker og beslutter man, det gør man ikke hvis man ikke er. Så kan det være noget med at man skal tage stilling og beslutninger i livet, for ellers ville det ikke være noget værd? At man ikke bare skal lade livet glide passivt forbi og se de hele fra sidelinjen, men deltage og give livet værdi?
At tænke er at leve, at leve er at tænke.
Men det kunne også trækkes ud på et sidespor. Hvad nu hvis man ikke var? Ville man så vide at man ikke var eller ville man bare ikke være der? Hvordan kan mange mennesker gå og frygte døden, for vi ved ikke engang hvad livet er endnu, hvordan kan vi så vide at døden er så forfærdelig?
Måske er det at dø bare en ny begyndelse, starten på en rejse ud i et videre univers, et nyt håb for fremtiden? Jeg ved det ikke, og der er aldrig nogen der kan besvare det spørgsmål. Men man har sin frie ret til at tro, til at tænke.
Så jeg blev enig med mig selv om at en del af livet er at dø og en del af døden er livet.
"At være eller ikke at være" handler om passion og tilkendegivelse af sin egen person, sine egne veje, egne metoder og egne erfaringer.

Vi må lære at være glade for det vi har, istedet for evigt at stræbe mod noget som vi ikke kan få, såsom perfektion. Vi må lære at elske os selv og andre for dem vi og de er, for det er nu engang sådan de er og altid vil være. Vi må lære at tage vare på vort eget og andres liv. At behage os selv og andre med ting der er godt for begge parter. Livet er både godt og ondt, men det betyder ikke at den ene side må sejre. En blanding af godt og ondt, må give den rigtige dosering af liv.

Et eksempel er en glasur, ikke bestående af andet end flormelis og vand. For meget flormelis gør glasuren for tyk, for meget vand gør den for tynd. Man må lære at finde en balance mellem det for at kunne lave den perfekte glasur. Derudover ved jeg af erfaring at jo varmere vandet er, jo mere glans får glasuren.

Så den rette mængde godt, den rette mængde ondt og en god sjat varme hjerter, burde give det perfekte liv. Eller gør det? For hvad er perfekt?

Svaret er simpelt. Perfekt er når ting ikke kan blive bedre. Men det kan jo altid blive bedre, kan det ikke? Der vil altid være fejl, vi må bare lære at acceptere dem og elske dem istedet for enten at lade som om de ikke er der, eller prøve at gøre dem bedre.

Vi må lære at leve!