06.10.2010

I dag har været anderledes, ikke bare en i mængden, herligt! Jeg har tilbragt det meste af dagen i København hos min tante og min fætter og kusine på 10 måneder. Åh, små børn er bare guds gave. Det gør mig virkelig glad at se sådan en lille skabning med store blå øjne, smile med hele sit tandløse smil til mig.

Jeg kom lidt til at tænke over hvor fantastisk det egentlig er med små børn. De er som en perfekt kopi af et menneske, alt er bare utrolig småt. Fingre, næse, ører og bittesmå fødder. Tænk at vi ved noget så simpelt som et samleje kan være i stand til at skabe noget så unikt, noget der har sit helt eget liv, sin helt egen personlighed? Et lillebitte hjerte der slår og pumper blod rundt i bittesmå blodårer. To små klare øjne der åbnes og udstråler undring og glæder. Den rene nysgerrighed. Er der noget bedre end små børn og den utrolig følelse de giver en indeni?

De er ikke i stand til at sige et ord, give en et kram eller en anden form for kærtegn og alligevel viser de så tydeligt, udelukkende ved hjælp af mimik og kropssporg at de elsker en.
Det går så stærkt med dem. For 10 måneder siden vejede de 500 g. og var alt for tidligt født. Nu er de små børn der kan sidde, pludre, råbe, kravle og grine helt uden besvær. Tiden løber fra mig, jeg kan ikke følge med.

Iben og Emil, I er de skønneste.

Nu må i have mig undskyldt, jeg skal se Skins.

Take care.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar