I can't feel anything. I can't feel the pain or how cold it is right now. The only thing that reminds that it is cold is the snow that is falling from above. I can't cry and I can't remeber how to smile. I'm just feeling empty.
Sometimes I think that real love is a myth. That trust doesn't exist and that the word faith is only made for hurting us. I don't trust in anyone. Everytime I think I'm in love or that I love somebody for real, it always gets destroyed. That's the reason why I've chosen now to cancel all feelings, just shut down and be empty. It would be so much easier than this, always hurt, always alone.
Once again I'm left outside alone with nothing but a lost pride and a broken heart.
Ja, som I nok havde regnet ud, er jeg ikke særlig glad, men jeg er heller ikke ked af det egentlig. Jeg føler mig bare tom, fuldstændig bundløst tom. Intet var som jeg havde håbet, absolut intet. Jeg er ikke blevet andet end skuffet og udnyttet endnu engang. Lige nu sidder jeg bare og tænker over, hvor mange gange det mon er muligt at få sit hjerte knust? For hvis mit hjerte egentlig allerede var knust i forvejen, så kan det vel ikke være blevet knust igen? Eller også er det bare blevet knust endnu mere. Hm, i det tilfælde er mit hjerte nok omkring støv-stadiet nu.
Jeg troede endnelig at jeg havde fundet en der bare accepterede mine fejl, og ikke dømte mig for hvad jeg havde været igennem, men som bare kunne leve med at jeg var den jeg nu er og se igennem sygdom og ar, men nej. Endnu engang en person der bare viser falsk interesse, hvorefter det viser sig at det eneste folk var ude på, var sex. Jeg bliver gang på gang behandlet som noget materielt. Som om at jeg ikke er til for andet end at kunne tilfredsstille folk fysisk. Men hvem ved, jeg kan måske ikke tilfredsstille folk rent psykisk.
Hm, jeg er i hvertfald rimelig sikker på lige nu at jeg bliver en af dem der ender op som en gammel ensom dame, i en lille lejlighed med alt for mange katte. En af dem der går og taler med sig selv og forbander livet langt væk, men som alligevel bare bliver ved at med at søle i sin egen elendighed i stedet for bare at gøre en ende på det hele, ikke fordi man frygter døden, mere for ikke at komme til at gøre alle dem omkring skyldbetyngede eller kede af det.
Jeg hører bare ikke til nogen steder, deal with it or die.
Take Care.
Det som du fortæller om her, er præcis sådan jeg også har haft det altid. Det eneste jeg også kunne bruges til var at tilfredsstille folk fysisk også blev jeg altid droppet bagefter.. Så kunne jeg åbenbart ikke bruges mere.
SvarSlet