Så, idag er vi allerede halvvejs mod juleaften, den store danske, ædegilde-pakkeuddelings-aften. Og ja, det er i dybeste alvor at jeg skriver dette. For hvor mange danskere, eller andre, skænker vor frelser Jesus Kristus ret mange tanker på denne aften? Hvorfor er det lige at alle som er til stede til festen får en gave, når ham hvis fødsel vi fejrer, ikke får så meget som en skål ris alá mande i gave? Vi æder os store og tykke i småkager, æbleskiver, konfekt, and, sovs, kartofler, ris alá mande og chokolade, og bruger undskyldningen at det er iorden, fordi at det trods alt kun er jul én gang om året. Ja akkurat, der er faktisk kun én dag om året hvor vi rent faktisk BURDE fejre Jesus, men det gør vi ikke rigtig særlig meget ud af?
Jeg indrømmer at jeg ikke er særlig troende selv, men jeg ved også at jeg holder meget af at gå i kirke, synge salmer og ja, jeg har flere gange bedt til en højere enhed, hvem eller hvad det så end må være. Jeg tror på at Jesus har levet, om han var Guds søn lader jeg så andre om at besvare. Jeg tror på at der er en "person", muligvis bare en faktor et eller andet sted, der bestemmer hvad vores liv skal indebære, hvor, hvornår og hvordan det ender og slutter. Jeg tror på et eller andet plan at jeg er kristen, da jeg er både døbt og konfirmeret i den kristne tro. Jeg holder meget af vores religion, vores regler og bud, da jeg finder dem meget reelle i forhold til de bud og regler der er i så mange andre trosretninger.
Så selvom jeg langt fra beder nok, går nok i kirke eller takker Herren nok, så respekterer jeg hans navn og tror på at der er nogen derude et sted der sørger for at livet går sin gang, og holder øje med verden fra oven.
Men det ærgrer mig at julen er blevet så plastisk. Engang handlede julen da i det mindste om at se familien, hygge sig sammen, synge salmer og ting i den retning. Nu hører jeg ofte folk sige at det bedste ved julen er maden og gaverne. Jeg blev rigtig skuffet da min egen familie sidste år ikke gad at rejse sig fra glöggen for at tage i kirke, selvom det var det eneste ønske, udover en guitar, som jeg havde den jul. Jeg elsker at gå i kirke, akustikken, teksterne og stemningen kan stadig få de små hår til at rejse sig i nakken på mig. Jeg føler en hel unik følelse af tryghed i en kirke, og den er der ingen der kan tage fra mig. Jeg er i kirken trådt ind i Herrens hus og dér er der intet ondt der kan røre mig, lever jeg trygt i troen om. At jeg så bliver kørt over af en lastbil på vej hjem fra kirken igen, er en hel anden sag, jeg føler mig godt tilpas i en kirke.
Men alt handler for meget om materielle ting og alt for lidt om det indre. Det hele er om de store pakker, det største andelår, mandelgaver og sådanne ting. Jeg husker mine juleaftener som et lille barn, som meget mere hyggelige stunder, uden al den stress og jag, som man idag ikke kan undgå. Jeg vil når jeg engang selv bliver værten for en juleaften, sørge for at holde den så klassisk og umateriel som overhovedet muligt, uden at skuffe nogen som deltager. Jeg vil virkelig prøve at finde julens ånd dybt i mig selv, og lære at holde af denne højtid, mindes dens budskab og glæde mig for hvad jeg har, istedet for at ærgre mig over hvad jeg ikke har. Jeg vil sende tanker til dem som jeg har kær, dem som jeg er bekymrede for, og bede for dem til at det vil gå dem bedre i nærmeste fremtid, selvom de måske ikke får ligeså mange æbleskiver som andre.
Lige apropos æbleskiver... Hvorofr beholdt man navnet æbleskiver til denne "kage" efter at man holdt op med at fylde den med æbler? Den ligner jo ikke engang et æble, smager ikke af æble, eller har nogensinde set et æble. Jeg ved dog at det er muligt at købe æbleskiver MED æblefyld, men jeg ved også at de fleste ville rynke på næsen, hvis de pludselig fandt en mindre portion æblegrød inde i deres æbleskive.
Men sådan skal det måske være? Skal julen være falsk og hul, istedet for at være varm og hjerternes fest? Kom endelig med en kommentar, det ville kun glæde mig.
Take Care.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar