21.12.2010

Idags dato har mange 1 og 2-taller egentlig. det slog mig først lige da jeg navngav bloggen, bare rolig, det er ikke noget som jeg har gået og spekuleret over hele dagen.

Idag har der været mange andre ting der fyldte mere i mit hovede, da jeg idag havde sidste dag på afdelingen og skulle sige farvel til mine kontaktpersoner og til de andre patienter. Hold da op, hvor er det hårdt at sige farvel til et personale der har været der gennem ild og vand for én i de sidste 8 måneder. Man har knyttet et specielt bånd til dem, fordi at de har set en både når man var glad og grinende, men også når man mest af alt havde lyst til at give det hele en ende.

Men det gik og trods mine tvivl, formåede jeg at lade være med at tude, sejr til mig. Nu skal jeg så bare til at forklare omverdenen at bare fordi at jeg ikke længere er indlagt, er jeg ikke rask. Jeg ved at jeg vil komme til at kæmpe med denne sygdom de næste mange år af mit liv, og den vil aldrig forsvinde helt fra mig. Men det kan jeg godt leve med, så det er de andres problem hvis ikke at de kan.

Men ellers gik idag rimelig smertefrit, da jeg brugte det meste af den på at spille et Hannah Montana spil på Nintendo Wii med min lillesøster. Så nu kan jeg størstedelen af de sange udenad, tag det som noget godt eller noget skidt, jeg har selv blandede følelser omkring det.

Men det var lige hvad det bliver til idag, i morgen bliver nok mere spændende, kan man da i hvertfald håbe på. Nu skal jeg nemlig have set Pyrus!

Take Care.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar