22.12.2010

Well, i dag skulle jeg så have været i København og have besøgt min tante og min lille fætter og kusine, med pga. af sne og glatte veje, var vi desværre nødt til at aflyse det, da det ville være for riscikabelt at skulle og at køre i det vejr.

Så istedet valgte jeg at tage på arbejde, fantastisk alternativ, helt klart. Heldigvis kom min kære moder og hentede mig tidligt, så at jeg kunne komme ned og besøge 2 dejlige tøser, som jeg har været babysitter til siden de var kun 2 og 5 år gamle. Og da de idag er 7 og 10 år, er det i rimelig lang tid at jeg har passet dem, så de er nærmest som et par ekstra små søskende for mig. Det er efterhånden ved at være længe siden at jeg sidst havde set dem, og hvor var det herligt at se dem igen.

Derudover nåede jeg lige fordi min bedste veninde med hendes julegave, hvilket hun blev meget overrasket over. Men det er altid dejligt lige at se hende, så det gjorde kun dagen bedre. Så hvad der faktisk tegnede på at blive en ret elendig dag, blev forvandlet til noget godt stille og roligt. Sommetider må man bare springe ud i tingene, uden at have de store planer om hvad der skal ske.

Spontanitet kræver mod, men ofte betaler det sig tilbage, hvis man giver det en chance. Sommetider må man bare tage et valg, selvom man måske egentlig ikke rigtig føler for det, for det kan give pote og give en rigtig positiv oplevelse trods at man måske tror nogte helt andet. Man må presse sig selv, udfordre sig selv lidt en gang imellem, det er det som gør én stærkere og klogere. Ofte er det nemlig de små glæder som bare opstår uden planlæggelse som man husker aller tydligst eller som kommer til at betyde meget for én på et senere tidspunkt.

Nogen mennesker mener at alt der sker her i livet er tilfældigheder, at alt bare sker af sig selv og at alt sker ved et tilfælde. Det tror jeg ikke på. Jeg hælder mere til at tro på skæbnen, selvom det måske er en smule langt ude. Jeg tror at ens liv er planlagt på forhånd, ikke i detaljer, men sådan i det store hele. Og jeg tror på at man selv kan ændre på detaljerne, men at alt i alt, kan man ikke lave om på det som er forudbestemt. Jeg Tror på at mennesker som dør unge eller tragisk har en historie med at fortælle. At det som har forudbestemt det vil fortælle os noget, gøre os opmærksom på et eller andet helt indirekte. At der er en mening med alting, det er bare langt fra altid at den er lige til at se.

Sommetider sker der dog ting, som selv jeg ikke kan forstå. Små tilfældigheder, som man ikke tænker kan have været forudbestemt, men det tror jeg bare stadig. Lad os f.eks. tage at du møder en ven/veninde på en ferie du er på. Havde I ikke været præcis det samme sted, på præcis samme tid, så havde I aldrig lært hinanden at kende. Nu tænker du sikkert: Ha AM, der kan du selv se, en tilfældighed! Men nej. Jeg tror nemlig at det var skæbnebestemt at både hendes/hans og dine forældre havde fået forudbestemt at de begge skulle vælge lige netop dét sted, så I kunne mødes, I vidste det bare ikke.

Egentlig er det med skæbne noget underligt noget. For hvis man tror på det, er man bare nødt til at leve med de ting der sker, hvad end det så er. Selvfølgelig skal man stadig følge sit hjerte og gå sine egne veje, men man må også bare lære at hvis ting så går skævt, så var det allerede bestemt at det skulle gå som det gik, og så må man bare prøve noget andet istedet. Jeg tror på at jeg blev syg fordi at det skulle lære mig noget. Jeg tror at det er forudbestemt at jeg skal leve med min anoreksi resten af mit liv, for at lære at få kontrollen tilbage over mig selv og huske at holde fast i den, da jeg ellers bare vil ryge tilbage i anoreksiens kløer. Jeg tror at det er skæbnen at min forhenværende bedste veninde Marie skulle dø af kræft før at hun blev 15, for at vise at det kan ske for enhver, selv dem man mindst regner med at det sker for. For at jeg skulle testes, afprøve om jeg kunne bære et så stort et tab uden at fortælle det til noget. Uden at snakke om det. Og det kunne jeg, jeg kom igennem det, men det plager mig stadig den dag idag.

Så jeg tror ikke på tilfældighed. Jeg tror på fakta, videnskab og skæbnen.

"If a man is destined to drown,
he will drown even in a spoonful of water."
 

- Yiddish Proverb.

"It is good to have an end to journey towards,
but it is the journey that matters in the end."

- Ursula K. Le Guin.

"Every man has his own destiny:
the only imperative is to follow it, to accept it,
no matter where it leads him."

- Henry Miller.

Take Care.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar