Juletræet med sin pynt, venter på at vi får begyndt...
Tja, vores juletræ venter nok bare på at blive hentet ind og få en fod og noget pynt. Det står stadig ude i vores stald, her på lillejuleaftens dag, uden nogen af delene. Et juletræ ser en smule trist ud, når det bare står der, helt alene. Men bare vent kære træ, inden længe kan du komme ind i varmen og få din stråleglans tilbage, blive smuk og værdig ligesom alle de andre træer rundt omkring i verden.
Men som sangen længere henne fortæller, dufter her brunt og brændt. Min mor er nemlig ved at for-stege anden som vi skal have til middag imorgen aften. Glögg, kager og konfekt står bare i deres dåser på hylderne og venter på at blive taget frem og sprede julestemning til enhver. Min søsters julekaldender erimod er ved at se en smule forsømt ud, med kun én enkelt lille pakke tilbage i. Den pakke, som hun har gået og ventet på at kunne åbne hele december, den pakke som for alvor fortæller at nu er det aftenen hvor det hele sker, d. 24 december, juleaften.
Og hvad laver man så ellers på en lillejuleaftens dag? Min har ikke været noget specielt, da jeg bare har været på arbejde for lige at tjene lidt penge inden juleaften. Men iaften skal julestemningen nok sprede sig lidt da vi både har tradition for at pynte træ, spise risengrød og se alle 24 afsnit af "The Julekalender" her i min familie. Uden det, er vi bare ikke rigtig klar til julen.
Her idag så jeg desuden at en af mine nære veninder, som jeg desværre ikke kender in real life, havde nævnt mig i sin blog. Hun havde nævnt mig som en fighter, én som hun var stolt af og støttede. Mig? En fighter? Kæmper jeg overhovedet med min anoreksi? Prøver jeg overhovedet at blive rask?
Svaret er jeg nødt til at være ærlig med, jeg lyver meget sjældent. Nej, jeg prøver ikke at komme af med min anoreksi, jeg prøver bare at lære at kontrollere den. Egentlig har jeg det fint med at have den ved min side, jeg vil bare ikke leve med at den skal kontrollere mit liv 100%. Den kan få lov at fylde cirka halvdelen, ikke mere. Jeg tror faktisk at jeg ville føle at der manglede noget af mig, hvis ikke jeg havde den. Jeg har nu levet med den i så lang tid, at jeg ikke kan huske hvordan det var at leve uden den og derfor tror jeg altid at den i en hvis grad vil være her. Og det har jeg det godt med, jeg er ikke flov over at være anorektiker.
Men ikke mere om spiseforstyrrelser, det er snart jul og alle bør være glade. Alle burde have glade mennesker, julemusik og lækker julemad omkring sig og ikke mindst en ordentlig dynge gaver under træet, som bare ligger og er ved at springe deres bånd i iver for at blive åbnet.
Så en rigtig glædelig lillejuleaften til jer alle.
Take Care.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar