Og så vågner man som altid op til en snehvid jord. Forskellen på de andre morgener og idag, er bare at det idag også sner. Mere sne, det er jo lige det vi mangler. Lige et enkelt drys pulversne ovenpå vores meterhøje driver.
Imorgen da jeg vågnede kom jeg lige til at tænke på at det nærmest er lige om lidt, at det er nytårsdag og dermed også nytårsaften og det gik op for mig, at jeg stadig ikke har den mindste idé om hvor jeg skal tilbrige aftenen. Og jeg ved ikke, men jeg finder det en smule ensomt at skulle sidde hjemme sammen med mine forældre og min søster, se fyrværkeri klokken 00.00 og derefter gå i seng. Da jeg de sidste 2 år har været til fest, ville de nærmest være en slags tilbagegang at gå tilbage til at holde nytår herhjemme. Jeg tror desuden at jeg ville føle mig ekstremt deprimeret og da jeg allerede har haft en deprimerende juleaften, føler jeg ikke lige at jeg også vil starte det nye år, som bare har at blive bedre end dette år, men at sidde alene herhjemme. Der er grænser for hvor lavt man må gå, ikke i limbo, men i livet altså.
Heldigvis ved jeg dog, efter en smule Facebook-research, at jeg ikke er den eneste, som ingen planer har fået lavet endnu, det er da altid en lille opmuntring at jeg ikke er den eneste asociale person her i verden. Og ikke nok med at jeg er asocial, jeg er også bare ekstremt afholden, da jeg ikke føler at det lige er måden at invitere sig selv til andres fest og bare komme der og muligvis spolere deres aften. Jeg er måske næsten for afholden, jeg spørger jo ikke engang om de ville have noget imod at jeg dukkede op? Jeg er virkelig bare alt for ydmyg, for hvem ved, jeg ville måske endda sige nej hvis jeg blev inviteret i frygt for at de inviterede mig af medlidenhed?
Suk, men så næsten hellere være en asocial taber til en fest, end at sidde herhjemme og svælge sig i cola light og depression endnu en begivenhedsrig aften.
Og hvis jeg så endelig blev inviteret, hvad skulle jeg så tage på? Jeg kan ikke gå i kjole da alle folk så ville nedstirre mit fedtbjerg af en krop, bukser skal ligesom have en del 'pimp' for at være klar til fest, jeg har ikke andet end Converse sko og mit hår er som en ustyrlig plante der gror på mit hovede. Mine negle er ikke særlig pæne, jeg kan ikke tåle makeup og jeg drikker ikke. Suk, jeg er da en smule fiasko for tiden?
Egentlig ville det bare være fantastisk at kunne indtage alkohol, feste og føle en smule omsorg og tryghed på den aften, men heller ikke det kan jeg på grund af min medicin narkomani og min forstyrrede hjerne. Jeg er bare ikke i stand til at lade mig selv nyde noget som helst? Jeg ville bare gerne kunne slappe af og glemme alle problemerne ligesom alle andre engang imellem, men det kan jeg bare ikke, da jeg er sådan et nervevrag som jeg nu engang er...
Well, det ender sikkert med at jeg sidder herhjemme med de gamle og ser dårligt fjernsyn, kan I se hvor meget jeg ser frem til det? ...
Og hvor sner det da lige rimelig meget nu. Det er vanvittigt smukt at se på, men det er bare utrolig koldt. Hm, hvem ved, måske kan jeg bare håbe på at der kommer så meget at jeg sner inde og kan undskylde min asocialitet på den måde?
Take Care.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar