27.12.2010

Jeg er lige blevet enig med mig selv om at 'Der var engang en dreng, der fik en lillesøster med vinger' er en utrolig kreativ og ret så sød film. Men desværre sidder sangene fra den bare fast i hovedet, som hitnumre i radioen.

Idag har bare været endnu en dag på arbejdet, men jeg havde dog trods alt min bedste ven til at underholde mig, da han også gerne ville tjene en skilling eller 2. Så vi har stået hele dagen på et iskoldt lager og sorteret mobiltelefoner og har nu begge varige mén af det. Men vi havde det da meget hyggeligt når det kommer til stykket.

Vi har fået en vane med at skælde ud på hinanden, rent ironisk, men hvis nogen uinviede hørte os, ville de nok tro at vi var lige på nippet til at slå hinanden mere eller mindre ihjel. Men vi hygger os egentlig bare. Og det fik mig sådan til at tænke på, at hvor ville verden dog være et kedeligt sted hvis sarkasme og ironi ikke var til. Hvordan skulle man så være onde ved hinanden for sjov, smådrille hinanden eller bare bitche lidt sådan inbyrdes. Så ville der næsten mangle noget her i livet.
Mange mennesker har reglen med at man ikke må bruge ironi på børn under 12 år, men jeg vil altså, hvis jeg selv skal sige det, sige at jeg er opdraget med ironien i min hverdag. Og det har så gjort at jeg fuldstændig ignorerer den udskrevne regel, jeg bruger ironi selv på små børn og nej, det er ikke altid at de forstår det, men så lader jeg også være. Men det er bare en del af min humor og en del af den person jeg er, at være ironisk og sarkastisk.

Så længe leve ironi og sarkasme, for uden det ville verden godt nok være et kedeligt sted at leve!

Take Care.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar